Norrbotten

Det nordlige Sverige

Jeg elsker det nordlige Sverige, kald det Lappland, Norrbotten eller Norrland. Området er spændende fordi det er stort, der er en storslået natur, der er fred og ro, man oplever sommer og vinter indenfor ganske få timer, man oplever også sol 24 timer i døgnet.

Når man så er gået på efterløn, så må det prøves af. Derfor pakkede jeg campingvognen og drog afsted ganske alene. Ud og se verden :-)

Turen nordpå foregik ad E4 til Norrköping, med stop på Himmelstalunds Camping midt i Norrköping, pladsen er ikke lige min kop te, det er mere en bilkirkegård og samlig af gamle udtjente campingvogne. Sikkert aldrig en plads jeg vil bruge igen.

Vejret er fint, sol og 21 grader, så jeg fortsætter ad vej 55 mod nord, jeg orker ikke E4 gennem Stockholm, der er altid en masse trafik og så er vej 55 også 50 km kortere til Uppsala.

Fra Uppsala er det igen op ad E4 og et stop ved Gävle Bro er altid et most. Et stop på rastepladsen og et foto af Gävlebukken.

Gävle

Næste stop var Antjärns Camping ved Härnosänd, det er en hyggelig plads, og de gør noget for folk og børn, det er en rar plads. Men det bedste var nu at komme til at snakke med et fransk ægtepar, de var 68 og 63, de boede i telt og var på cykel fra Frankrig til Kirkenes.

Et par billeder fra Antjärns Camping, de går op i alt det gamle og en masse for børn.

Antjärns Camping Antjärns Camping Antjärns Camping Antjärns Camping

Det er altid skønt at se Högakustbron i solskin og klar himmel, det oplevede jeg igen. Skuleberget stod også som en søjle op i himlen. Et stop i Ornsköldsvik hører med til en tur nordpå, og så er der kommet helt ny motorvej længere op mod Umeå. Umeå er altid kaos, det er næsten som Göteborg, alle indbyggere skal på gaden når man skal gennem de byer.

Skellefteå er også ved at være en stor by, masser af trafik og der var også fyldt godt op på campingpladsen. Heroppe mod nord er det ved at være for meget med alle de nordmænd, der er ikke varme og tørvejr i Norge, så de flygter alle mod den svenske østkyst, hvor der er mere varme og sommer.

Haparanda.

Haparanda er altid en spændende by, den er ikke ret stor, der bor få mennesker i den, den er Sveriges østligste by. Ja, Haparanda er en skøn by, den er også den mindste by, med den største IKEA.

Jeg fik også set og stået på Sveriges østligste landfaste område Cape East

Verdens største solur

Verdens største solur er beliggende i Pajala, det har en diameter på 38,33 meter. Pajala har ikke meget at byde på, men de har soluret, så man må køre 200 km langs den finske grænse for at se Verdens største solur.

Først blev det dog til et stop ved nogle hyggelige små byer, en af dem var Övertornio det er en lille hyggelig by. Det er også en af de byer som har bro til Finland, den har også webkamera, hvis du ser på linket ovenfor, så er første billede taget samme sted som kameraet står.

Det blev også en tur på toppen af Luppio Berget en top som rager 294 meter op i landskabet.

Jockfallet.

Jockfallet er et af de utallige vandfald i Sverige, vandfald er som sluser, man bliver aldrig træt af at se på dem. Jockfallet ligger små 40 km nord om Överkalix.

Brännaberget

Brännaberget er en top næsten midt i Överkalix, og der er en fin udsigt over hele byen samt Kalix elv.

Lapporten.

Lapporten ser du på E10, når man kører fra Norge mod Kiruna, ved Björkliden ser man i klart vejr Lapporten, Lapporten er et stort bjergmassiv formet som et stort U, jeg var heldig at have klart vejr, så jeg fik, synes jeg selv, et par gode billeder af Lapporten motivet af Lapporten er det mest filmet motiv i Sverige.

Jeg ville have prøvet Abisko Linbana op til toppen af Nuolja, men jeg tror at alle havde fået samme ide. Både ved liften og ved turiststationen var der så mange mennesker som havde fået samme ide, de ville se Lapporten fra Nuolja men jeg fik taget et par billeder i området ved Abisko turiststation

Kiruna

Luossavaara er højeste punkt i Kiruna, malmen fra bjerget bruges ikke, så der er anlagt skibakker og udsigtsplads. Fra toppen af Luossavaara som er 724 meter o. h. er der en underskøn udsigt.

Kiruna by er også et besøg værd, men gør det snart, bymidten skal nemlig flyttes på grund af malmbrydningen.

Jeg var også en tur forbi Icehotel, men det skal besøges om vinteren. Man kan dog se hvor det plejer at være, der er også små hytter til udlejning og så er der souvenirbutikken, det er dyrt.

Turen mod Gällivare går gennem Lappeasuanto, det er her man passerer Kalix Älv som er grænsen mellem Kiruna og Gällivare kommune, her stod der før en af de store milepæle, den er fjernet. Pladsen er også ved at blive udbygget, det er en meget besøgt rasteplads.

Inlandsvägen

E45 kaldes Inlandsvägen, før 2007 hed den kun Riksväg 45. Det er den længste rigsvej i Sverige, den starter helt i Nordsverige i Karesuando, den slutter i Göteborg efter 1690 km, men den fortsætter gennem hele Europa og slutter i Gele på Sicilien efter 4920 km.

Karesuando.

Karesuando er en lille by med 300 indbyggere, byen hører til Kiruna kommune. Karesuando er Sveriges nordligste kirkeby, der foregår ikke meget i sådan en lille by, men den er et besøg værd alligevel. Jeg holder meget af at følge med i vejr og vind, i alle afkroge af Sverige. Til dette passer turistinformationens webkamera fint, man kan se om det er regn, sol, mørkt eller dagslys. Hvis alle var klar over det kamera, så tror jeg ikke de ville camperede og lade deres vand foran så mange mennesker, webkameraet er placeret på turistinformationens bygning, så man kan se hele pladsen samt kirken, jeg har taget et par billeder på stedet hvor webkameraet står du kan se live fra mange af byerne i Sverige på webkameror.se

Fra Karesuando til Gällivare er der 203 km, der sker ikke meget på den strækning, man møder Sveriges nordligse vej, der er et par småbyer og der er et par af de gamle broer, som er rene kunstværker. Jo vi er jo i renernes land, så et par af dem fik jeg også besøg af. I højre side kan du se et billede af en flot gammel bro og så en ren som mente den skulle bestemme farten.

Gammel bro på E45 ved Karesuando

Gammel bro

Övre Soppero, Nedre Soppero og et par andre små byer, er ikke noget at skrive om. Vittangi er den første egenlige by man kommer til, det er også her der er mulighed for at dreje af mod Pajala.

Når man nærmer sig E10, ligger der en lille by Svappavaara, men gruvan er ikke lille og klippebunkerne rundt om er næsten så man tror at man er i Kiruna. Herfra følges E10 og E45 til Gällivare, man kommer også til rastepladsen Lappeasuanto. Det er en meget yndet rasteplads for alle campister, det er grænsen mellem Kiruna og Gällivare kommune. Men det er forfærdeligt, de har fjernet kilometerskiltet.

Nu er der kun at trille ind til Gällivare, det var der også en nordmand med 130 km/t som gjorde, han havde bare ikke taget højde for, at rener ikke flytter sig fordi en nordmand kører som en gal, de bliver stående. Det gjorde nordmandens bil også, så kunne han bruge et par dage på samle stumperne sammen. Der var så en nordmand mindre til at lave ulykker i et par dage.

Gällivare.

Gällivare camping er en god plads og så har man en skøn udsigt til Dundret, i 2010 skal der være Wold Cup på Dundret, så man er igang med at ordne veje, skipister og hele fjeldbyen.

Jeg var også en tur oppe på Stora Toppen, når man står på det 820 meter høje bjerg kan man i klart vejr se 10 % af Sverige? Det svarer cirka til Danmarks areal. Ved ikke om det passer, det var ikke klart vejr, men man kan se langt, dette er fra Stora Toppen

Men selve byen Gällivare er et besøg værd. Hvis man vil se på byens gruva eller naturparker, så skal man lave aftaler med Gällivare Taxa, de har patent på dette. Prøv også at køre ned på stationen når Inlandbanan ankommer, der er et leben.

Stationen i Gällivare

Stationen i Gällivare

Turen fra Gällivare til Jokkmokk er 100 km, men der er mange steder man får lyst at stoppe. En tur mod Storesjöfallet, som har alt. Porjus med kraftstationen, Harsprånngsfallet, Ligga kraftværk, Akkats Kraftstation med kunst. Lidt af det man kan se på en tur fra Gällivare til Jokkmokk

Jokkmokk

Jokkmokk er samernes hovedstad, man kan købe alt i den by. Det er en sjov by, den vil gerne være moderne, men den vil også gerne bevare det gamle samiske præg. Men besøg den, der er masser at se på.

Turen fra Jokkmokk mod syd til Arvidsjaur er noget kedelig. Der er dog et par ting som skal ses. Man passerer Polarcirklen 10 km syd for Jokkmokk, det var tredje gang jeg gjorde det på denne tur. Midt mellem Jokkmokk og Arvidsjaur er der en vej som viser til Storforsen, det er Europas største fos, den skal ses.

Storforsen

På hele strækningen er der masser af elve, broer og dejlige små campingpladser. Husk et stop ved Piteälv.

Arvidsjaur.

Norrbotten hyggeligste by, kalder de den, og der er noget om snakken. Der er altid pænt og fint, der er masser af butikker, de har alletiders campingplads, de har et par høje toppe hvor man kan nyde udsigten. Arvidsjaur er altid et besøg værd.

Sorsele

Kører man på Inlandsvägen gennem Sorsele, så tænker man, det er godt nok en kedelig by. Prøv at køre ned i centrum, så oplever man den skønneste by. Det ser ud som om alle prøver at få den by til at se godt ud, men den er også plaget efter vinteren, når vårfloden starter står byen næsten under vand fra Vindelälven. I 2010 har det været slemt med ødelæggelser på byen og vejnettet.

Sorsele er også en af de store kommuner, prøv at køre en tur ad vej 363 til Ammarnäs, der er 100 km mod den Norske grænse, der er en hel del at kigge på, hvis man kan lide natur og vandfald. Der er et par billeder fra området og Sorsele

Storuman

Storuman er næste store by man kommer til, det er også en pæn by med leben overalt. Man må ikke snyde sig fra en tur op Utsikten på Stenselberget, midt i byen, ved verdens største vildmand, drejer man op på toppen, der er en skøn udsigt, om formiddagen med solen i ryggen, ser man de norske fjelde og en masse søer.

Storuman ligger også ned til en sø, hvilket straks trækker mere liv til byen med camping, badning og sejlads.

Vilhelmina.

Vilhelmina er næste store by, der er omkring 50 km mellem byerne i dette område. Vilhelmina er også en af de byer, som er plaget af trafikken fra E45, men væk fra vejen er byen helt anderledes.

Vilhelmina har også en dejlig campingplads, Savia Camping.

Dorotea

Dorotea ligner en by hvor der slet ikke er liv, de har godt nok fabrikken for Polar campingvogne og et campingsvognsmuseum, men ellers er der ikke meget liv i byen.

Det bedste ved byen er deres to portaler som viser at det nu er slut med Lappland.

Strömsund

Strömsund er sikkert en fin by, den har en af de flotteste broer over Faxälven, den har også en campingplads med en fin beliggenhed, men der er nogle byer som bare ikke virker på en.

Reklame for Strömsund

Men er du i Strömsund, så skulle du prøve at køre mod Norge, det er vej 342 til Gäddede. Herfra fortsætter man nordpå og lander i Vilhelmina. Ruten kaldes Vilmarksvägen, den er meget spændende, men der er øde på den rundtur. Turen Strömsund, Gäddede og til man er i Vilhelmina er cirka 350 km.

Östersund

Östersund er en skøn by, der er nok at se i flere dage, men jeg tror det bedste er en tur til Frösön. Det er en ø vest for Östersund, på toppen er der et udsigtstårn. Jeg tror det er det sted jeg har kunnet kigge længst, man ser tydeligt Åre som er 80 km væk, de norske bjerge som er 140 km væk.

Man skal bare ikke besøge Östersund i juli måned, der bor flere nordmænd end svenskere i byen, nordmændene er overalt. Deres campingplads er overfyldt, der er lavet ekstra pladser rundt i byen til nordmænd.

Sveg

Turen fra Östersund til Sveg er det jeg forstår ved Inlandsvägen, den bugter sig, der er skov, der er søer, der er campingpladser, der er små byer, der er den røde granit som vejbelægning, det er en skøn tur.

Sveg er næsten kun en gennemkørselsby, om sommeren for dem som skal nordpå om vinteren for dem som skal i fjeldet. Men det er en lille hyggelig by med en god campingplads.

I 2005 var man startet på bjørnen i Sveg.

Bjørnen i Sveg Bjørnen i Sveg

Mora

Mora er nok den mest spændende by på hele turen langs Inlandsvägen? Deres campingplads er super. Der er altid godt vejr i Mora, eller har man bare været heldig? Der er så meget at se på i den by, se alt om skiløb, se alt om træsløjt, se hembygsgård man kan bruge en hel uge i den by. Der er fint skiltet til alt. Glem ikke en tur til Helvetsfallet 30 km nord for Mora.

Fra Mora kan man vælge at køre Inlandsvägen til enten Göteborg eller väg 26 til Halmstad, den til Göteborg er nok det vi danskere forstår ved Inlandsvägen, men svenskerne har en anden mening.

Mora Mora Mora Mora

Fra Mora gik turen hurtigt hjemad, der er kommet et nyt lille barnebarn.

Tilbage til hovedsiden