Nordkapp med campingvogn

Bottenhavet og Inlandsvägen.

Nordkapp er igen målet for vores sommerferie. Turen startede i Vordingborg lørdag den 17. juni, klokken 6:00 mod Örebro, vi tager broen og og videre mod Helsingborg. Vi raster første gang 10 kilometer før Helsingborg, vejret er hele vejen 13-15 grader og et par dryp med jævne mellemrum.

Turen går nu mod Stockholm ad E4, ved Strømnas Rast er der kaffepause og temperaturen er nu oppe på 20 grader. Lige før Jönköping tanker vi og fortsætter til Vistar Kulle Rast, den ligger ti kilometer efter Jönköping, hvor der er en skøn udsigt over Vättern og Jönköping, her spises frokosten.

Gustavsvik camping.

Næste mål er Örebro som ligger 200 km herfra, vi regnede dog ikke med at man lige i dag havde samlet 20.000 cyklister til Vättern Runden, som køres ved Motala. Løbet gav nogle gange nogle farlige situationer med biler som mente der var plads nok, men vi så ikke alvorlige ting. Jo en enkelt, en elg løb ind i en bil og døde af det, men der kunne være sket en del mere hvis den havde ramt en flok cyklister.

Vi var ved Gustavsvik camping i Örebro klokken 15.15, det er syv år siden vi sidst har været i Örebro, så der er sket en del, og pladsen er stadig en dejlig plads. Efter opstilling og kaffepause skulle cyklerne lige bruges lidt, så vi kørte en tur rundt i Örebro. Men efter et par timer på cyklerne og nu med 28-30 graders varme, gik det tilbage til campingpladsen og et skyggefuldt sted og lidt koldt at drikke.

Dagens kørte kilometer blev 661, så nu er der kun et par tusinde mere til Nordkapp:-)

Fläsians Camping

Meningen er at køre til Sundsvall søndag, området har en hel del vi gerne vil se. Så Örebro forlades kl. 8.45 med kurs mod Västerås, det er kun 100 km, så kører vi nordpå mod Sala, der skulle være et par gamle trækirker undervejs, enten er kirkerne brændt eller også har jeg set forkert, for vi fandt dem ikke. Vi fortsatte nu mod Gävle, en pæn og driftig by med 70.000 indbyggere. Vi spiste frokost ved konserthuset og tog derefter cyklerne en tur rundt i byen, der sker en masse og der et leben i byen.

Nu blev kursen sat op ad E4 mod Sundsvall, efter godt 100 km er vi ved Hudiksvall, det er hovedstaden i Hälsingland, selvom byen kun har 14.000 indbyggere. Det er også en hyggelig by som har havn ud til Bottenhavet, som man kalder det her. Der var dog en ting vi straks lagde mærke til, når man kører på E4, som ligger 5-15 kilometer fra havet, så er der nu 27-31 graders varme, men ude ved stranden i Hudiksvall, er der en mere behagelig temperatur på 20-21 grader. Efter en is og en kop kaffe gik det igen nordpå.

Vi er nu nået til et område med bakker, man lægger mærke til at 5. gear ikke altid er godt nok, 4. gear må bruges flere gange. Lastbilerne holder heller ikke bare 90 km, de slæber og maser for at holde 50-60 km i timen. Men efter et par stop med kaffe og en enkelt Cecil, når vi Fläsians Camping, pladsen ligger 3 kilometer før Sundsvall lige ud til fjorden.

Dagens kørte kilometer 486 kilometer og vi er 700 kilometer fra Haparanda.

Indalsälven.

Indalsälven skulle være en af de flotteste slugter i Sverige, jeg synes nu at der mange der er mere imponerende at se på. Men vi fulgte elven fra Sundsvall og 130 kilometer ind i landet og sluttede ved Döda Fallet. Döda Fallet er den største menneskeskabte katastofe i Sverige, du kan læse mere om Döda Fallet på linket. Ved Linden kiggede vi først på en gammel kirke med klokkestabel i træ, så skulle vi over selve Indalsälven og op på Vättaberget, det er en klippe som rager 381 meter over havet, med en fantastisk udsigt over landskabet. Svenskerne bruger vist nok klippen mest til skiløb, der var to skilifte op til toppen.Tove plukkede en buket liljekonvaller, hun påstod at dette ikke var sket siden hun var barn, ikke på grund af tidsnød, men at hun ikke har set nogen.

Kong Chulalongkorn af Thailand

Ved byen Utanede ligger der en thailandsk pavillon, den er utrolig flot med sit spir og guldglimmer og bringer på få minutter folk en tur til Thailand. Hvorfor ligger der så en thailandsk pavillon i Utanede? det er en lang historie, som du kan læse mere om på linket.

Sundsvall

Turen tilbage gik ad vej 86 mod Sundsvall, Sundsvall har omkring 50.000 indbyggere, men der er et leben og aktivitet så man skulle tro, at der var mange flere indbyggere. En sjov ting ved Sundsvall er, at alle gader enten går nord-syd eller øst-vest. Byen er bare ikke flad, det går op og ned, en af de højeste punkter er Norra Stadsberget som ligger 141 meter over havet, der er en udsigt over hele byen og langt ud over landskabet.

Der er mange gamle, flotte bygninger i byen, kirken er efter min mening en af de flotteste. Norrporten Arena er også et flot stadion, men Sundsvall hører ikke til de bedste i fodbold. Men vi fik set en flot by, med en masse skilte, der viste vej til det næste mål på vores ekspedition ad vejen ved Bottenhavet

Igen i dag havde vi pænt vejr, på campingpladsen 19 grader kl.7.00, det meste af dagen 18-23 grader. Sidst på dagen er den igen 25-28 grader, så det er næsten som hedebølge.

Skellefteå

Tirsdag fortsætter vi igen nordpå, første by er Härnösand en smuk gammel by, med masser af gamle bygninger i flot stil, vi så også Sveriges mindste domkirke. Efter en gåtur i Härnösand kørte vi mod Höga Kusten, området er erklæret som "Verdens Naturarv", der er cirka 160 områder i hele verden man gerne ser forbliver sådan for altid. Det er også et flot naturområde, men det er der mange andre steder som også er, noget af det flotteste er Högakustenbron med sine 1800 meters længde og 180 meter høje pyloner er det verdens 8. længste hængebro.

Efter billeder og kig på diverse plancher, kører vi videre mod Skuleberget som er en klippe der rager 294 meter op i luften, desværre er vi ikke så heldige med vejret i dag, det småregner og er tåget, temperaturen svinger mellem 13 og 18 grader. Men vi fik set klippen og et par stykker, som giver 100 kroner for at få lov at kravle op ad siden. Hvis vi havde haft energi, kunne vi gå op ad trapperne og nyde udsigten, men tågen og trinene forpurrede det. Vi kiggede op med en kop kaffe i hånden.

Nu begynder bakkerne at blive større og jeg må igen bruge 4. gear flere gange, men vi når da frem til Örnsköldsvik. Byen har en masse trafik, mærkeligt at man ikke fører E4 uden om den by. Byen lider af den megen trafik og har ikke meget andet at byde på, der er dog en sjov lille ting Skihop midt i byen, og under Botniabanan som skal køre midt i byen. Men vi fik tanket og spist frokost inden det gik mod Umeå.

Umeå har vi besøgt før, det man først lægger mærke til, er alle birketræerne. I alle gader er der rækker af birketræer, selv langs E4 er der birk. Man er ikke særlig venlig over for folk med en campingvogn, det er næsten umuligt at finde et sted at sætte bilen. Når det så også er regnvejr, orker man ikke at pille cyklerne ned og køre rundt i byen, så vi kørte hurtigt videre mod Skellefteå og Skellefteå camping.

Skellefteå camping er en stor plads med orden i tingene, den er som de fleste pladser her samtidig vinterplads for dem som elsker skiløb. Pladsen ligger også næsten midt i byen, så det tager kun 10 minutter på cykel til centrum.

Vi er også kommet til området med de store kommuner, Skellefteå er næsten areal mæssig som Sjælland, så borgmesteren kører ikke lige kommunen rundt på fem minutter. Selve Skellefteå har 35.000 indbyggere og det er en aktiv by med orden alle steder. Området her kaldes Guldriget, man fandt guld i store mængder, men du skal ikke prøve lykken, alt er endevendt for guld, så man lukkede minerne i 1967 og de står nu kun som minder.

Dagens kørte kilometer 432, de næste 300 kilometer bliver meget spændende.

Haparanda

Vi vågnede til regn og torden, men da klokken var 7.30 var det tørvejr så vi kunne pakke sammen i 13 graders varme. Så gik det mod Piteå, vi gjorde et holdt ved grænsen til Norrbotten en dejlig raste som mange bruger. Vi overvejede at køre forbi Piteå, sidst vi var der stank kraftværket så man næsten ikke kunne trække vejret, men i dag var det bedre, så vi var en tur rundt i byen, også i Piteå har de denne silkelarve vi har set den helt fra Örebro, men aldrig før i hverken Sverige eller Danmark. Piteå har også en masse birketræer langs alle veje. Vi var også en tur ude i Öjebyn, det er det gamle Piteå, med huse fra 1820.

Lige midt i det hele kan man godt komme til at lide af Tuborgrose, trangen til en øl, men det var nu ikke problemet. Nej det var det der shop-o-mani man må bare ind et sted og handle, og her er svenskerne jo smarte, midt på en åben mark bygger man et Stormarknad og de er store, meget store. Jeg ventede dog ikke så længe :-) Bruger tiden på at forklare den bil, at den ikke skal drikke så meget diesel.

Turen gik videre mod Luleå, den by har vi ikke set før. Luleå har 45.000 indbyggere men det ser værre ud når man kommer, der er en firesporet motorvej næsten ind i hovedgaden og ingen parkeringspladser, så vi kørte en tur rundt og så tilbage til det sidste center før byen, her kan man parkere og så cykle ind i byen. En pæn ældre svensk dame kom hen for at veksle et par kroner, så hende fik jeg en længere snak med om Luleå, Piteå hvor hun boede, og om Nordkapp som hun havde besøgt for 30-40 år siden, hyggeligt at tale med hende. Vi fik set det meste af byen og også taget et par billeder af gågade og kirke.

Nu begyndte det at krible for at se Haparanda og man bliver ikke skuffet, det er bare skønt at ringe hjem og sige "Ja, så er jeg er i Haparanda" tror ikke at der findes andre små byer, der bor kun 3.000 mennesker, som er så kendte og får så meget omtale. Men det var foreløbig hele turen værd. Vi var en tur inde i Tornio, men det trækker ikke, det er byen som er sammenbygget med Haparanda, og skilt ad fordi der løber en elv ved navn Torneälven.

Men vi måtte jo videre, så nu gik det ad vej 99 mod Kukkolaforsen. Kukkolaforsen er et yndet sted for lystfiskere, vi skulle kun campere og kigge lidt på Kukkolaforsen camping det var også fint nok, det var også spændende med de gamle møller, rygeovne med mere.

Dagens kørte kilometer 338, og solen skinner så temperaturen har sneget sig op på 21 grader.

Skaidi

Igen starter det med regn og 13 grader, så det går hurtigt med at pakke sammen. Vi er afsted mod Polarcirklen efter billeder og diverse myggestik går det mod Pello, vi kører over broen og ind i Finland, E8 er en bedre vej at køre nord på. Ved ikke hvorfor Finland er så trist et land, men det ser goldt og fattigt ud, og så disse skilte "Pikolatrjoanÿshhü" hvad pokker betyder det? Skønt at de også nogle gange bruger tal, så er man da ikke helt på herrens mark. Men de 264 kilometer i regn, blev bare kørt så hurtigt som muligt.

Vi undgik Tolderne og kunne køre mod Kautokeino, her måtte Tove ligge prøve en Rema 1000, man ved jo aldrig om der ikke er flere, men handlet blev der og vi fortsatte mod Alta. Vi stoppede ved en rindende elv, det var ikke en naturlig elv, men med menneske hjælp har man fået afvandet et areal på størrelse med Sjælland, projektet hedder Alta-Kautokeinovassdraget og afvander helt ind i Finland og området ved Kautokeino, det hele løber så gennem områder som før næsten var uberørte, slutteligt bliver det brugt til kraftværker og lander til sidst i Atlanderhavet.

De 140 kilometer fra Kautokeino til Alta er en flot tur, det er i stærk kontrast til det finske som vi kørte i for en halv time siden. Vi måtte også holde et par minutter, man lagde ny asfalt på en længere strækning, så hele stykket er af temmelig høj standard.

I Alta skal vi på E6 mod nord, selv om man var her for et år siden kan man ikke huske ret mange af tingene, jo naturen er stadig flot. Men der er sket noget, hvor man før næsten kørte fast i en hullet vej, der er nu kommet asfalt på. Nu er der næsten kun sporkørning, men en del af disse er også fræset af.

Vi nåede Skaidi efter 120 kilometer, gennem flotte dale og elve på siden, men også en tur op over højsletten hvor der er helt goldt, i Skaidi drejes der mod Hammerfest og 4 kilometer efter ligger der en lille plads, her bookede vi ind på Repparfjord Ungdomssenter en lille hyggelig plads.

Dagens kørte kilometer 664, og der er igen sol og 19 grader, det må meget gerne holde et par dage :-)

Nordkapp

Inden vi gik i seng krydsede vi fingre for at næste dag skulle blive med godt vejr. Vores bønner er åbenbart blevet hørt, for vi vågnede op til sol og 22 grader. Tove talte med lejrchefen, han påstod at når det var østlig vind og over 20 grader, så var vejret på Nordkapp altid godt, vi troede på ham og kørte mod Nordkapp. Vi havde besluttet at det i år skulle være uden campingvogn, så de 163 kilometer i stålende sol blev kørt en del hurtigere og mere sikkert uden vogn. Fra Skaidi til Olderfjord er det op på højfjeldet og ned igen, fra Olderfjord til Honningsvåg er det på klippekanten og gennem fem tunneller den første tunnel er væmmelig mørk at køre i. Den flotteste er Nordkapptunnellen med sine 6870 meter, men også den dyreste :-) her har man været så snedig at lave en bom, 140 plus 46 pr. person, man giver det samme for at komme tilbage. Når man ser skiltet med Nordkapp E69 så er man på rette vej, de 29 kilometer er som i en helt anden verden, den natur kan ikke beskrives, den skal opleves.

De 390 kroner to biletter koster, er ikke dyre når solen skinner som i dag. Kuplen ses på en kilometer, alle campisterne og den ro som findes på hele området på sådan en solskinsformiddag, det er bare lykken. Vi kom for at se Nordkapp kuplen og det blev i strålende sol og femten graders varme, når man har set hele området ude og inde, taget billeder og gået en omgang mere, så har man oplevet hvad der skal opleves. Det blev nogle gode timer, men vi skulle også opleve Kirkeporten, og resten af Magerøy, så vi kørte igen. Sidste års skuffelse over ikke at opleve andet end tåge og larmende busser var glemt.

Vi kørte til Skarsvåg for at gå op over fjeldet til Kirkeporten halvt oppe over fjeldet viste vejret sit nye ansigt, tåge og regn kommer som lyn fra en klar himmel, men vi fortsatte og fik også set det hele, men i dis og regn er det ikke det samme. Men pyt så har man da en undskyldning for at tage turen en gang til.

Vi kørte tilbage til Skaidi hvor vi lod campingvognen stå, det er på vejen mod Hammerfest.

Turen Skaidi til Nordkapp 163 kilometer.

Turen Vordingborg Nordkapp blev på 2744 kilometer, når vi har trukket vores små udflugter fra.

Hammerfest

Lørdag skulle være en slapper dag, kun en lille tur til Hammerfest, det er også mest smart uden vogn fordi der kun er en vej til byen og den samme tilbage. Er der goldt nogle steder, så har man samlet det meste på disse 60 kilometer, det er både et goldt og fattigt område, det meste ser forladt ud, der er dog en del hytter som er i rimelig stand. Nu bliver alting jo ikke bedre når det er gråvejr og kun 10 grader. Men Hammerfest ligger flot i et meget kuperet terræn og lige ud til Atlanderhavet med den milde og våde golfstrøm.

Hammerfest blev udslettet af tyskerne, så byen er genopbygget efter krigen. Det har skullet gå hurtigt, ser det ud til, for meget af det er noget som er klasket op og ikke vedligeholdt, det skulle fjernes. Det man bygger nu er pænt at se på, men så ligger der disse 20-30 % og ødelægger helhedsindtrykket, synd for byen som helhed.

En anden af grundene for at komme til byen, var at blive medlem af Isbjørnklubben man kan kun indmelde sig i klubbens lokaler. Jeg blev medlem nummer 215.480 og med ret til at møde til generalforsamlingen den 3. søndag i januar klokken 18.00, i klubbens lokaler. Smart ikke? Hvem kører lige til Hammerfest en søndag i januar? De er nu snedige de norske pengemænd.

Vi fik set Hammerfest og kørte tilbage til campingpladsen. Resten af dagen blev en slapper og så pakke sammen. Lørdag aften kommer der et ægtepar fra Randers, vi snakkede med dem om Nordkapp, som de oplevede i midnatssol. De fortalte også at de normalt kun kørte sydpå, de havde været i Gibraltar med campingvognen. Vi fik ikke snakket mere sammen, tror de sov længe søndag. Jeg skal lige fortælle at de kørte i en Volvo Amazon.

Europavej E6

Søndag morgen går det ned ad E6, Alta er første stop for en kop kaffe. Alta er en mærkelig by, der er tre bydele og så noget de kalder Sentrum. Sentrum består af 10 store betonkasser med varehus, byggemarked og posthus. Alta har som de fleste andre byer, fuld gas og brems, og hvad er det så? Det er "Automatisk fotoovervågning" nordmænd og svenskere elsker at overholde hastigheden ved disse, og så skal man se hvor høj hastighed og hvor mange man kan overhale, inden næste fartfælde.

Vi har afsat to dage for at nå Narvik, der er kun 650 km, men fra sidst vi kørte her, kan man kun holde 45 km i gennemsnit. Fra Alta kigger vi nu på den skønne natur en gang til, der er næsten for meget. Det skifter fra havoverflade til 600 meters højde, så oppe på Kvernefjell, måtte vi spise frokost og slås med sne og så lige tage en blunder i den milde forårsluft.

Det hele er gået bedre end forventet, der kommet ny asfalt på cirka 75 % af vejen, så vi når Narvik klokken 17.00.

Malmvejen

I Narvik skal vi på E10 mod Kiruna, vi har aldrig kørt af "malmvejen". Det er en omvæltning at køre den vej, på fem kilometer skifter naturen fra " Nej hvor er det flot" til det mest golde stenlandskab, vi snakkede om at det var det vilde vesten og at indianerne angreb bag næste klippe, jamen det var det første indtryk. Efter 30 kilometer er vi ved grænsen til Sverige, landskabet er stadig nøgent og goldt. Efter 20 kilometer møder vi Abisko Nationalpark, folk har flere hundrede tønder land at gå rundt og tænke over tingene. Man bliver kun afbrudt af malmtogene hver halve time, når de ruller forbi med deres last af jernmalm til Narvik, og masser af penge til det statlige selskab LKAB, desværre er det meget regnvejr, så vi kommer ikke ud at gå og se så meget.

Klokken er blevet 19.00 så vi finder en rast efter Abisko, her slår vi holdt for natten. Der er en fred og ro, kun en bil høres engang imellem, toget er for langt væk til at det kan høres. Efter den varme mad, lidt skriveri og kaffen, sover man godt.

Kiruna

Mandag morgen nyder man at der er varme i campingvognen, det er kun tre graders varme og regn. Vi fortsætter langs med Torneträsk mod Kiruna, med en kraftig vestenvind og en temperatur på omkring fem grader, på bjergtoppene kan vi se at der er nyfalden sne. Området er stadig goldt, men det er ikke lige så barskt, nu er der også kommet små birketræer. Alt har noget med malm at gøre, der er både malm, klippestykker og togvogne alle vegne, og det er stort at se på. Selve minen hvor man bryder malm, er mere end 600 meter dyb. Vil man ned og kigge på minen, så kan man køre ned med en bus, men det over jorden var rigeligt for os i dag, så har man også noget til næste gang :-)

Byen er også andet end jernmalm, Kiruna har en meget flot trækirke, kirken blev belønnet som Sveriges flotteste byggeri i 2001. Rådhuset blev i 1964 valgt som Sveriges flotteste offentlige bygning. Der en detalje mere, næsten alle 20.000 indbyggere bor i etagebyggeri, og der er ellers plads nok i Kiruna, kommunen har et areal som Skåne Halland og Blekinge.

Inlandsvägen

Fra Kiruna gik det mod Gällivare, det er meningen at følge vej 45 til Göteborg, vej 45 hedder Inlandsvägen, og den går helt fra Karesuando til Göteborg, alene i Lappland er den 750 kilometer lang. Vi følger vej 45 fra Svappavaara til Jokkmokk. Jokkmokk er samernes hovedstad, det er her de samles i februar og holder krigsråd. På denne tid er en del samer ude og sælge ved vejene, andre går hjemme og roder i haven. Samerne er let kendelige med deres Jokkmokk huer på, og en fandens masse roderi i hele haven.

Jokkmokk Camping Center

Vi ville lige prøve at bo og se lidt af Jokkmokk, så vi bookede ind på Jokkmokk Camping Center det er en dejlig plads, den har også fire stjerner. Men hvordan disse gives ved jeg ikke, for de fleste campister kan nu bedst lide, at bruseren kan sættes i en holder, at vandet er varmt til opvask, at der er mere end to toiletter til 80 gæster, at man kan bade i enerum. Man er vel ikke snerpet, hvis man kan låse døren, når man er på det hellige rum? Kun lige et par suk, når man reklamerer med fire stjerner og tager 200 kroner for en nat med en campingvogn.

Men vi havde en fin nat nat og en god dag i Jokkmokk.

Arvidsjaur

Vi kører ned af vej 45, og vil se på de byer og ting som vi møder. Der er ikke meget andet end skov og elve på de første 150 km til Arvidsjaur. Det er en pæn stor by med et mylder i hele hovedgaden, der er også en del gang i nye ting, der bygges både industri og ny golfbane. Der er også en hel sameby, som ikke bare er et museum, men som bruges dagligt. Der er også Anna-Lisas butik, endelig kunne jeg få min Jokkmokk hue, og hvad er så en Jokkmokk hue? Her er en lille forklaring, går du med den, så spørger ingen om gode råd, ingen spørger dig om vej, du kan gå i fred alle vegne, alle går i en stor bue uden om dig, ja du slipper for alle dagligdagens problemer. Du skal du heller ikke regne med hjælp fra andre, de skynder sig væk, de er helt sikre på at det er en fra den lukket afdeling som trisser rundt.

Det meste af landskabet ned af Inlandsvägen er skov, søer, elve og en masse sumpede områder, som ikke kan bruges til noget. Det der er mest af er rener og elge men dem bliver man også træt af at filme.

Storuman

Der er dog nogle mellemstore byer som er flotte at se på, en af dem er Storuman den var meget fin og med en utrolig fin udsigtsplads, hvor man kan se mange kilometer.

Saiva Camping

Vilhelmina blev vores rasteby tirsdag aften, det er en lille men pæn by, og så har den en dejlig campingplads Saiva Camping hvor vi bookede ind, de er ved at udbygge pladsen, og alt er nyt og pænt og så får man en god behandling.

Dorotea

Onsdag morgen kørte vi mod Dorotea, det er porten til Lappland og så er det byen hvor campingvognen Polar bygges. Der er også et HUSVAGNS MUSEET, men det var lukket. Men det var en pæn by, men der er jo sikkert også en masse arbejdspladser, når man har et par store firmaer.

Strömsund var næste by, det var en skuffelse. Der var ikke meget at skrive hjem om. Nu var vejret heller ikke det bedste, vi har kun 13 grader og gråvejr, så bliver alting lidt trist. Vi var i Östersund sidste år, så vi valgte at køre uden om byen. Vi fortsatte ned af vej 45 mod Sveg. Sveg er en lille hyggelig by, der sker intet, som kan friste.

Vi havde nu besluttet at vi ville blive i Sveg, så vi bookede ind på Sveg Camping det er ikke en plads som er værd at skrive om. Ved ikke om de nogen sinde har hørt om højsæsson? De fleste tager på camping i juni, juli og august. Denne plads har man pillet det meste af servicebygningen ned, og så er der fælles bad, sidegevinsten er at der løber et par tømrere og elektrikere rundt og roder hele gulvet til, så man behøver ikke rende ud i klipperne for at falde og brække benet. Noget godt er dog at sige, der er ikke fælles dame og herre toilet. Så den plads vil jeg ikke anbefale andre at besøge.

Mora Parkens Camping

Vi kørte fra Sveg mod Mora, der er ikke så meget andet end 136 kilometer skov, så man kan ikke finde på så meget. Vi fandt dog et par vandfald undervejs, det lille af dem var Storstupet elvene blev før brugt til at fragte træ, nu køres alt på lastbiler. Den store af faldene Helvetesfallet blev også brugt til at sluse træ, selve elven Åmån med de to fald er over 420 kilometer lang og løber ud i Oreälven ved Orsa.

Ved Orsa kørte vi ud til Våmhus Gammelgård gården er en gammel hembygdsgård, på gården vises de gamle håndværk kurveflet og fletning af hår. Det var ret interessant at se og høre om.

Tiden var nu til at køre til Mora Parken Camping det er ikke kun en skøn plads, Mora er også en by hvor der altid sker noget. Man kan mærke på en by om den vil have turister, og det vil Mora der sker noget hele tiden, og byen virker altid festklædt. Jeg ved ikke om den er lige så festklædt til Vasaloppet, men måske jeg får tid at se efter.

Trollhättan

Fredag morgen havde vi set os mætte og følte trang til et par feriedage. Så vi pakkede sammen og kørte mod Trollhättan. Turen er stadig med skov og søer, og vi synes vi har fået de indtryk der skal til, så det bliver kun et enkelt stop i Sunne med frokost og så kigge lidt på ridestævne, der var samlet en masse ryttere og heste fra det meste af området. Efter en times tid gik det videre mod Slusernes by.

Trollhättan har meget at byde på, en af tingene er Vatten i Fallen der lukkes op for tre sluser i et tempo, så deres løb rammer sammen. Der lukkes 300.000 liter ud i sekundet, så der kommer meget vand og der høres en brusen. Men man bør selv opleve det.

Trollhättan er også kendt for hele sit sluseområde. Sluserne kan man godt bruge timer på at studere. Der findes sluser andre steder, men ej så mange og så flotte som her.

SAAB fabrikkerne ligger i Trollhättan, SAAB har også et museum som viser alt i SAAB biler, dette er også et besøg værd.

I samme område ligger også INSIKTEN, her viser Vattenfall alt med kraftstationer.

Trollhättan by er hyggelig at gå rundt i, og for dem som må ud og shoppe i store og mange butikker, så er Överby, et godt sted at køre hen.

Vi bookede ind på Trollhättans Camping Hjulkvarnelund, den plads skal vi altid besøge, når vi er i Sverige. Det er ikke verdens mest planerede plads, men det er verdens bedste plads at være på. Den har også de bedste servicebygninger, og altid et smilende og venligt personale.

Alle ferier slutter som regel på en god måde. Det gjorde vores også, vi nåede at se Nordkapp i sol, vi nåede også Haparanda, Kiruna, Jokkmokk og en masse mere.

Tilbage til hovedsiden