Holland 2006

Holland er et spændende land at besøge.

Vi har længe talt om en tur til Holland, helst en forårstur for at opleve blomsterflor og alle de andre ting Holland kan byde på. Det blev så i uge 20 at vi startede vores forårstur.

Vi startede lørdag morgen og fik plads på Rødby-Puttgarden 7.45. Vel over på Femern klokken 8.30 gik det mod Hamburg, jeg har fået tudet ørerne fulde om trafikken på disse kanter, der bliver godt nok kørt hurtigt, men der er også en trafikkultur, man kører ind i højre side efter en overhaling, hvilket får trafikken til at glide, her kunne danske bilister lære meget. Selv med en del vejarbejde gik det også fint med at passere Bremen. Vores første rast blev lidt efter Bremen på rastepladsen Hasbruch hvis du vil finde den så er det på E22, 297 kilometer fra Puttgarden.

Efter frokost og en gåtur fortsatte vi med kurs mod den hollandske grænse, jo nærmere vi kommer Holland jo fladere bliver landskabet. Grænseovergange er jo næsten en forsvunden ting, hvis der ikke var et par gamle bygninger tilbage ville man slet ikke opdage, at man kørte ind i et nyt land. Der er dog et par ting som er anderledes, vi er sluppet af med den store tyske by Ausfahrt, og er kommet til den noget mindre hollandske Uit.

Vi har planlagt at Groningen skal være første campingby, den når vi klokken 15.00 efter at have kørt 438 kilometer. Groningen er hovedstaden i det nordlige Holland, med sine 170.000 indbyggere er det nu også en pæn stor by. Vi bookede os ind på Stadspark Camping lige midt i Groningen. Efter opsætning af vogn og en kop kaffe, ville vi en tur ind til byen. Vi havde læst lidt om byen, så vi vidste at det var smartest at cykle rundt, og det har de ret i, det er næsten forbudt at køre i bil her, til gengæld så er der cykler, der er bare rigtig mange cykler. Byen er næsten omlagt til en stor cykelsti og med busbaner. Vi fik også taget et par billeder inde i Groningen

Her kunne man godt lære noget om trafikbegrænsning, når folk skal til fest hopper de på cyklen, det sker både i lange kjoler og smoking og med gaven under armen. Der er også lavet store parkeringspladser i nærheden af byen, hvor man sætter bilen og cykler ind til jobbet. Lige en tanke, kan du se for dig at man lavede en stor parkeringsplads ved Hvidovre hospital, og folk så skulle cykle til jobbet på Fisketorvet, sikke en ballade der kunne blive.

Men der var også folk som ikke skulle til fest eller på job, de havde samlet sig i midtbyen, jeg ved ikke om alle 17000 studerende i Groningen samt deres forældre var der, men der var en leben som vi ikke har set mange andre steder. Jeg fik også et par billeder af en glad kommende brud og et billede af et af cykelstativerne og der var mange mange flere af dem.

Efter et par timers tid blev det dog for meget, så vi cyklede tilbage til campingpladsen, og så kommer den første overraskelse, i Groningen bruger man ikke papir ved toilet besøg? Tove kom hovedrystende tilbage, der er ikke noget papir, ja der er ikke engang en holder, så det er ikke fordi de har glemt at sætte det op. Nu har vi ikke været sydligere end Gedser før, og der bruger man det. Om det kun er i Stadspark camping man ikke bruger det, ved jeg ikke, men det finder vi vel ud af efterhånden. Foreløbig vil vi bare tage det med under armen, hvis der skulle blive brug for et besøg på disse hellige steder :-)

Efter middagsmad, kaffe og lidt af de søde sager, så er der skrevet lidt i dagbogen om en tur til Holland som tegner godt.

Søndag morgen og med næsten ingen biler på vejene, kørte vi en tur op nord på. Man kan nu se at landskabet er fladt og med masser af landbrug. I dette område er det sukkerroer, kartofler og raps som er det man ser mest, men også en enkelt kænguru-farm så vi. Men også en del små hyggelige landsbyer. Turen går gennem Winsum og op til Lauwersoog, her ser vi den første store pumpestation som holder denne del af landet tør for vand, eller måske bare holder en vandstand, så landet er nogenlunde tørlagt. Der er diger hele vejen som ved den jyske vestkyst, men der er dog en ting den jyske vestkyst ikke har, det er cykelstier på digerne, på de kilometer vi kørte ved digerne, var der cykelsti på begge sider af diget.

Vi fortsatte mod vest til Dokkum byen er en hel dukkeby, små gader, kanaler, broer og næsten alle huse er spulet og nymalet, man ser ikke en masse roderi, ved ikke om man har en særlig lov, som forbyder roderi? Men alle de byer vi så fra Dokkum og tilbage til Groningen, bar alle det samme præg, huset er i orden, haven er trimmet, der er bare orden i tingene. Vi syntes dog ikke vi kunne tillade os at stoppe op og filme, men det var faktisk en fryd for øjet.

Efter sådan en tur må man ud og cykle lidt i bylivet i Groningen, vi nåede dog ikke at måle efter, men der er 850 kilometer cykelstier i Groningen og der var lige så mange på gaden igen som i går. Man har en tilbøjelighed til at følge strømmen? Det kan være farligt, man får set en masse, men man kommer også som turist på afveje, og bedst som man tror at man er tilbage ved Stadsparken, så er man bare lige modsat i byen. Så er det meget godt med et bykort, så vi stoppede og kiggede en ekstra gang, og straks stoppede to kondiløbende hollændere for at hjælpe med at vise vej. Vi fik forklaret, at vi var danske turister som var på sightseeing, og at vi havde et fint bykort, så vi skulle nok finde hjem. Det beroligede dem åbentbart, at vi var "from Denmark, how interesting" fik de fremstammet på engelsk, og løb videre. Så efter en god halv times tid, var vi ved campingpladsen igen.

Nu er det tid at slutte i Groningen, vi skal dog sige at det er en spændende by at besøge, så kør bare dertil og bo et par dage på campingpladsen, og husk toiletpapir.

Vi startede mandag klokken 8.30 mod Alkmaar, det er på E22 mod Amsterdam og på en pæn og jævn motorvej, vi kører uden problemer 80 km/timen. Vi passerer Heerenveen, byen hvor Jon Dahl Tomasson startede sin internationale karriere, ja det er noget med fodbold. I Joure deler motorvejen sig i to, en for de mest travle, som kører øst om. Den anden del kører vest om, vi skal vest om for at nå dæmningen ved Komwerderzand som forbinder nord Holland med den vestlige del. Det er en flot tur over dæmningen på 25 kilometer. Efter dæmningen skal vi længere vest på, og kører fra motorvejen. Vi har valgt en campingplads 5 kilometer nord for Alkmaar, Molengroet som vi også finder uden problemer.

Vi er nu i området hvor der avles tulipaner og grøntsager i store mængder, vi er også i den del hvor Holland ligger under havets overflade. Nu mangler vi bare at se det med egne øjne, men først skal der lige bookes ind, vi får en dejlig plads, alt er pænt og i orden, og sjovt nok er der ingen problemer med hverken papir eller sprog. Alt er bare perfekt også vejret, vi har omkring 20 grader men ikke konstant sol.

Efter frokost kører vi nordvest over, der skulle være tulipanmarker, der er både masser af tulipanmarker men også et utal af kanaler. Men vi er nok en uge for sent på den, for mange af tulipanmarkerne er færdigblomstret. Men dem som er tilbage er flotte, og grøntsagerne og kartoflerne står også i fuldt flor. Vi når også en tur ud til digerne, her er samme mønster med cykelstier, fin digesikring og masser af får.

Landsbyerne og området er pænt, og vi fortsætter mod syd og lander i den vestlige del af Alkmaar. Alkmaar har også en ringvej så den prøver vi rundt om byen, indtrykket af Alkmaar er at det er en stor byggeplads, der rives gammelt ned og bygges parkeringshuse, industrier og også et nyt stadion. Vejnettet ombygges så der er vejarbejde og masser af trafikkøer, så det første indtryk af byen virker ikke som en tillokkende by. Dog skal det siges at industribygningerne man ser fra ringvejen er flotte med masser af blomster, planter og små kanaler. En biltur ind gennem byen, viser det samme mønster, masser af nedrivning og nybyggeri, og altsammen er ikke lige kønt.

Tirsdag skulle bruges til besøg i tulipanernes centrum, den verdensberømte Keukenhof tulipan og blomsterpark. Hvis du aldrig har været der, så er den altså et besøg værd, parken er over 40 tønder land stor, og der er blomster, masser af blomster: tulipaner, iris, liljer, krokus, orkideer, rhododendrum og så navne jeg slet ikke kan huske. Men bare inden for tulipaner er der over 2000 forskellige sorter. Det må være en af verdens vidundere at se denne park. Det havde bare været mere perfekt, hvis vi havde været der en otte-ti dage før, de første blomster sang på sidste vers. Men at bedømme efter antallet af gæster i parken, så er det ikke for sent at se herlighederne, Keukenhof har kun åbent i seks-syv uger og i den tid besøges den af cirka 800.000 personer.

Vi kørte af motorvejen fra Alkmaar mod Amsterdam og så mod Rotterdam, for at komme til Keukenhof. Jo længere syd på man kommer jo mere stabler hollænderene sig sammen, både på vejene og i boligerne, for en dansker er det tæt. Når man kører på motorvejen, er det med at holde fast i rattet, for Airbus og Boeing maskinerne drøner lige over hovedet, for at lande i Amsterdam. Så da vi skulle nordpå igen, valgte vi den gamle hovedvej 208N. Nu var der ikke lige så mange biler, men mere huse der var meget af, de første 30 kilometer nåede jeg ikke at registere en tom byggegrund. Først da vi nåede motorvejen 10 km før Alkmaar så vi et par marker.

Når man er på disse kanter skal man også opleve Schermer området med de gamle møller, der er dog ikke mange tilbage af slagsen. I dag bruges der dieselpumper, man har dog stadig gang i 11 af disse gamle møller, før anden verdenskrig var der over 50, men tyskerne ødelagde dem, om det var for at sætte området under vand, eller fordi de fandt ud af hollænderne brugte møllevingerne til at signalere med, ved jeg ikke. Schermer er en sø som er pumpet tør, området ligger 4,5 meter under havet og er et fint landbrugsområde. Vi var inde og se en af disse møller, som kører for fuld kraft, når så den lokale pumpemester fortæller hele historien, så lever man helt med i hvordan det fungerer.

Efter en god fortælling kørte vi en tur rundt i området, der ligger flotte landbrugsejendomme i hele området. Her virker det som om der er tid nok til alt, og ikke så meget stress og jag.

Inden vi kørte tilbage til Molengroet, var Tove inde og handle lidt, ikke fordi hun lider af shop-o-mani, men vi manglede et par ting. Men historien er, at hun bliver vinket frem til en dame, som beder hende scanne sine varer ind, Tove får den helt store forklaring om både at scanne og betale uden ekspedient, og til sidst at scanne sig ud med varerne, det blev til et stort grineri af både Tove og damen, som var på en tur rundt til diverse forretninger for at indføre en ny måde at handle på, at de så begge ikke var verdensmestre i engelsk, og at vi sikkert ikke handler mere i Vomar, gjorde ikke grinet mindre. Efter jeg så også fik historien, gik det mod en af de mest geniale opfindelser i dette årti blikvanger klik på linket og se en ting, som gør hollænderens hverdag lettere, og som skulle opsættes mange steder i Danmark. Så var det hjem til aftensmad, skrive og ringe lidt, og kigge lidt på kort til næste dag, vi har en ide om heksekedlen Amsterdam.

Onsdag pakker vi og betaler for ophold på en god plads, de vil lige høre hvor vi skal hen, og Tove siger Amsterdam. With your camps? Take care, be careful. Men det gik fint, det sted som var værst, var inde i Alkmaar ved tilkørslen til motorvejen, men det var kun fem minutter, så gik det syd på, vi skulle skifte til motorvej A8, som går øst om Amsterdam. Jeg havde udskrevet kørselsvejledning fra Eurocamp, ved ikke om de aldrig tjekker deres vejledninger? For den er forkert, men vi kørte på motorvejen igen og tog afkørsel 114 og derefter var det kun at følge skiltene til Zeeburg camping, vi havde ikke et stop eller køkørsel.

Vi bookede ind og fik en plads, men Amsterdam er ikke som alle andre byer, nu skal man vænne sig til at hver gang man ser en hvid, så er der to sorte. Men de er flinke nok, vi har indtil nu kun mødt hjælpsomhed fra alle. Efter et par stykker mad, kriblede det for at se mere til byen. Så vi fik cyklerne frem og afsted mod byen. Har vi set mange cykler, biler og mennesker før, så er det ingenting. For i Amsterdam, der er der bare mange cykler og mennesker, København ligner en landsby i forhold.

Efter fire timer på cykel i dette virvar, må vi hjem og slappe lidt af. Imens jeg kan huske lidt af alle de bygninger vi så, må jeg hellere lige lave en billedserie det er utroligt hvad der er af bygninger og kirker. Jeg fik også et par med cykelparkering både i rod og mere system. Der er også et par stykker fra Zeeburg Camping en dejlig plads, og så ligger den næsten inde i Amsterdam, 10 minutter på cykel og du er i Red Light Distrikt.

Torsdag vil kigge lidt mere på byen, Tove må også prøve at røre ved hollandske varer, ved ikke om der noget særligt ved dem, men hun påstår at man skal røre ved dem. Vi har også hørt at det er en speciel oplevelse at sejle rundt, så vi starter med en kanalrundfart turen varer en times tid, og man ser byen på en helt anden måde. Turen bliver måske også bedre hvis manden som fortæller gør fortællingen levende, men det er pengene værd. Efter sejlturen måtte vi en tur op ad Haarlemmerstraat så jeg kunne se hvordan det er at røre ved varer og møde mange mennesker. Efter en times tid med den slags trænger man til en hollands frokost, det blev på et hyggeligt hjørne med lyst brød skinke æg og salat. Det værste på denne årstid er alle de elmetræer som smider deres manna, når det så også lufter lidt, så er det alle vegne, men mest i maden og øjnene.

Jeg havde en drøm om at se Amsterdam Arena så efter lidt overtalelse kørte vi sydpå, de må være fandens glade for at se Ajax Amsterdam, for det tog næsten en time at cykle derud. Men det var turen værd, her oplever man hvad en europæisk storklub er, der var masser af liv på en almindelig torsdag eftermiddag. Jeg ville gerne have haft en guidet rundtur, men skulle så vente næsten to timer, så det blev ikke til noget. Vi startede cyklerne for at finde tilbage til Zeeburg, klokken var omkring 16 og nu begyndte den hollandske hjemtur, der var biler og cykler alle vegne. Det mindede en del om Køge Bugt Motorvejen plus en masse cykler og knallerter.

Vi nåede dog at handle et par peberbøffer, inden vi kom tilbage til campingpladsen. Nu var det mest tid til at hvile den ømme del efter en lang cykeltur. Vi fik dog både de gode bøffer og en god flaske rødvin, vi fik ikke hilst på et par danskere som var på pladsen med deres nye Cabby og Saab.

Fredag ville vi begynde at køre nordpå igen, efter en god uge i Holland. Men i dag stormer det fra vest, og det er storm som river grene ned, plus at det regner meget. Så vi besluttede at køre hjemover mod øst, måske vejret ville blive bedre i Tyskland, så kunne vi blive der en dag. Vi pakkede sammen og kørte ad motorvej A1 mod den tyske grænse, med vinden i ryggen og ikke så meget trafik, gik det også fint. Jeg tænker mere på de stakler som kørte mod Amsterdam, de holdt i kø 30 km fra Amsterdam. Det regnede stadig som fra et skybrud. Da vi nåede den tyske grænse var det stadig regn og rusk, så vi fortsatte til Osnabrück, her drejede vi på motorvejen mod Bremen. Ved rastepladsen Dammer Berge spiste vi frokost og tankede. De næste hundrede kilometer til Bremen var det kun blæst og ikke meget regn, vi kørte forbi Bremen i fint tempo, det gik også fint mod Hamburg.

Men så skete der to ting, alle tyske biler skulle netop i dag til Hamburg, så det tog 2,5 time at køre de 20 km omkring Hamburg, og da vejen så blev næsten normal, så startede vandet fra oven. Den nye tresporede betonvej mod Puttgarden blev dækket af 10 cm vand, så vi fortsatte stadig i snegletempo. Vi tænkte mere på at komme hjem, end finde en campingplads.

Vi nåede Puttgarden klokken 19.15 og sejlede 19.20 fra Tyskland. De næste to timer gik med at tænke tilbage på en dejlig tur til Holland . Kunne være skønt med en tur til Holland igen.

Tilbage til hovedsiden