Ferietur Sverige, starter i Jönköping.

Söderköping og Göta Kanal er de første mål på ferieturen til Sverige.

Søndag morgen efter fire dage på Elmia til KABEs 50 års jubilæum skulle det normale nomadecampingliv fortsætte. Vi kørte mod Stockholm ad E4, vejret er tåget langs Vättern, men da vi når til Mjölby er tågen væk og temperaturen stiger fra 18 grader til 22 grader med sol. Efter Linköping med sine flyvemaskiner opstillet ved motorvejen drejer vi fra motorvejen og tager vej 210 mod Söderköping. Söderköping er den sidste by ved Göta Kanalen før man når den svenske skærgård.

Söderköping

Vi bookede ind på Korskullens Camping som ligger ved E22 i den sydlige del af byen. Pladsen har en del trafikstøj, og er ikke helt moderne, men der er orden på alt, græsset er slået, der er rent overalt, og så er det skønt at der kun er femhundrede meter at gå, så er man i hjertet af byen.

Efter opstilling var vi ved Göta Kanalen og sluserne, der er noget med vand og både der trækker i folk. Det er en rigtig turistby vi er kommet til, alt har noget med turisme at gøre, men det er på en fin måde. Bare at gå en tur igennem byen, som er nymalet og nyklippet, det er et skønt syn.

Göta Kanalen er gravet og opbygget ved Söderköping, hvilket er med til at give byen et specielt præg. Man går rundt i byen med en å løbende gennem byen, og små flotte gangbroer ved alle gader. Så går man mod Göta Kanal, som ligger 3-4 højere end byen, på nordsiden af kanalen står en lodret bjergvæg 100 meter op i luften. Vi var også på toppen af bjerget for at nyde udsigten over byen og landskabet. Byen og campingpladsen er virkelig et besøg værd.

Mem, startbyen på Göta Kanal ved Østersøen.

Der var så meget at se på, så vi tog en dag ekstra. Den blev brugt til en tur til Mem, som er slutstedet på Göta Kanal mod Skærgården. Når man står i Mem og nyder udsigten over Skærgården, så må man også om på sydsiden af kanalen. Vi valgte den lange vej syd om, først ad E22 og så ad vej 210, et stykke ude tog vi den gamle vej mod Stegeborg. Stegeborg er både et gods, havneby, lystbådehavn, campingplads, kro og en gammel slotsruin. Fra Stegeborg gik det mod St. Anna med en flot gammel kirke. Vi sluttede helt ude i den svenske skærgård ved Tyrislöt, der er ikke kun flot, der er utrolig flot, en udsigt, en ro som ikke kan beskrives. Der må være mange som synes dette sted er skønt, for man har også en campingplads på stedet, og der virkede ganske optaget på pladsen.

Vi ville også se lidt på sluserne vestover mod søen Asplången, vi fik set fire af sluserne ved Duvkullen, her mødte vi en dansk famile fra Aarøsund, som lige skulle prøve en sejltur gennem Göta Kanalen, nu manglede de kun 12 km, og så lidt rundt i skærgården, for at mærke vandet i Østersøen, så skulle de samme vej tilbage til Göteborg.

Tilbage på vores campingplads efter et besøg hos Willy:s, et sted Tove må handle ind, fik vi grillmad og en slapper. Vi fik dog snakket med en familie fra Helsingborg, som var startet som campister i 2007, snakken blev dog længere, da vi fortalte at vi kom fra Vordingborg, så væltede minderne frem hos svenskeren, han havde sejlet Sjælland Rundt 17 gange vundet 8 gange. Han havde sejlet Bøgestrømmen, Guldborgsund og Smålandshavet tyndt, været med i Fyn rundt. Tror han fik mange gamle minder frem på den times tid vi snakkede.

Drottningholm

Stockholm, hovedstaden i Norden.

Tirsdag gik det mod Stockholm, endnu engang valgte vi Bredängs Camping den ligger centralt og man kender den, derfor stadig den plads. Vi har aldrig set Drottningholm slot indvendigt, så det skulle være det første stop. Man behøver kun gå 400 meter ned mod Mälaren, gå ud på anløbsbroen og hæve flaget, så lægger turbåden til kaj og tager en med, 20 minutter efter er man på Drottningholm. Slottet er endnu flottere fra vandsiden og i solskin. Vi fik en guidet rundvisning på slottet, man får meget mere med, når en guide kan sit kram, utroligt hun kan huske alle de årstal. Vi sluttede af med at stå i den store rigssal og med ordene, herunder os sidder Kungen og Drottningen og drikker kaffe, de har boet her på slottet siden 1981. Et besøg i haven/parken er også storslået, Drottningholm er meget velbevaret og der bliver gjort meget ud af det udvendige. Slottet er også med på listen som Världsarv i Sverige ønsker at bevare for eftertiden. Desværre må man ikke tage billeder inde på slottet, det har noget med kongens sikkerhed at gøre? Så derfor ikke noget fra de flotte gemakker.

Vi mangler stadig meget at se i Stockholm, men hvis man nu tager et par ting hver gang, så har man stadig et påskud for at komme tilbage. Denne gang har vi besluttet at se Vasamuseet, det var også imponerende at se det skib, det er mange mandetimer der er brugt på at bygge det skib. Men når man står inde i museet og ser med hvilken højde de har bygget det skib, så kan jeg godt forstå at det kæntrede, der skal være noget kontravægt til, når der kommer en sidevind ind. Det er utroligt så velbevaret mange ting er, efter at have været i saltvand siden 1628. Bygningen som man har opført omkring skibet, er også flot, så det kan varmt anbefales at se Vasamuseet i Stockholm. Når man går rundt omkring skibet, er der mange beskivelser om livet ombord, noget som fik håret til at stritte lidt mere var denne, "Frisøren ikke kun klippede mandskabet, han var også skibets læge og medicinmand, ja han klarede amputering af arme og ben, hvis dette blev nødvendigt, han klarede også tandudtrækninger".

Sveriges Riksdag

Sveriges Riksdag.

Hvordan regeres Sverige? Det bliver man lidt klogere på, hvis man tager en guidet rundtur i Sveriges Riksdag der er mange ting som er anderledes, en af de ting som slog mig mest var, at i Danmark sidder socialdemokrater sammen, venstrefolk i en anden samling. I Sverige sidder dem fra Stockholm til venstre i salen, så dem fra østkysten, så dem fra Göteborg, og så dem ned fra af vestkysten. Så dem som kommer nord fra, og man slutter med dem fra Kiruna. Næste system er at dem som har siddet længs i Riksdagen sidder forrest, de nye sidder bagerst og lytter. Men det var meget sjovt at høre en god beretning om Riksdagen. Jeg spurgte om et par ting, men fik også et hurtigt svar "Næe du, i Sverige sidder de fire år i Riksdagen, det er aldrig sket at der har været nyvalg" så blev man så klog.

Nu var vi næsten hjemme i statsministre, udvalgsmedlemmer med mere, så en gåtur i det stockholmske gadeliv var tiltrængt, og der er gadeliv i Stockholm, det er en by med 120% omdrejninger på. Nu var der måske lidt mere liv, fordi der var Kulturuge i Stockholm. Der var musikscener, plakatudstillinger, dans og meget mere. Vi fik også et lille stop på gågaden Drottninggatan, for at stille den værste tørst og sult.

Det var begyndt at blæse meget, så en sightseeing med bus blev valgt frem for med båd. Halvanden time med bus er nu også en del, man får set bygninger og bydele på en anden måde end når man ellers går eller cykler rundt. Det værste er dog at man ikke kan huske hele den ordstrøm som bliver serveret på de halvanden time. Men en del hænger ved, og mange ting vidste man slet ikke noget om i forvejen. Så det var også pengene værd med sådan en tur. På denne side kan du se billeder fra Stockholm

En anden ting, skal du til Stockholm, så lad bilen stå udenfor byen, der er masser af biler i Stockholm, men der er et godt udbygget metronet, der er ikke tre minutter mellem togene, og de er ikke overfyldte. Du kan køre rundt i hele byen på ganske få minutter, eksempel, vi var kun 25 minutter om at stå ved Riksdagen, gå til metroen, være inde at handle i Bredäng, og så være på campingpladsen, det er da hurtigt? Tager du bilen ind til byen, så er der ikke mange parkeringspladser, og dem der er ledige ligger så langt væk, så du sikkert skal tage bus, tog eller taxi:-)

Höga Kusten.

Torsdag skal vi 500 kilometer nordpå. Vi skal kigge nærmere på Höga Kusten og på byerne ind i landet. Man har lovet regn og blæst hele dagen, det bliver det også, så det er helt fint at køre hele dagen. Vi er fremme ved Kramfors klokken 15.30 og booker ind på Flogsta Camping Kramfors som er en lille hyggelig plads. Sjovt som det skifter med alting, man kommer fra Bredäng, Stockholm, hvor der er masser folk fra Tyskland, Italien, Spanien, England, Holland, Portugal, Rusland, Polen og tre danskere vogne, så lander man i Kramfors, der bor tretten svenske familer plus os. Lejrchefen er næsten barnepige for hele pladsens børn, samtidig med at han klarer græsslåning, rengøring, opvask og alle de andre gøremål på pladsen.

Opstanden i Lunde

Vi har fået et godt kort af lejrchefen med ture rundt i Ådalen og Höga Kusten. Så vi startede med at køre til Lunde, vi ville se på de mindesten som er opsat på 50 årsdagen for strejken i Lunde konflikten hvor militæret blev sat ind og skød fem demonstrerende arbejdere, det vakte sådan en harme i Sverige, og gav et systemskifte i svensk politik, så Socialdemokratiet næsten lige siden har haft regeringsmagten.

Det næste var Sandöbron, den er fra 1942 og står flot op i luften med sine 40 meter. Det var værre da man byggede den gamle bro, det var i 1939, at den ufærdige bro styrtede i havet, 18 arbejdere mistede livet ved dette kolaps.

Vi fulgte kystvejen til Höga Kustenbron, det er verdens ottende længste hængebro, og bliver flottere og flottere at se på, for hver gang man ser den. Så gik det ud i området som er blevet udset til verdensnaturarv, det er også et flot område, utrolig kuperet, masser af bugter og med små bygder og gamle fiskelejer. I Berghamn helt ud mod Bottenhavet, købte vi røget laks. I Nordingrå fik vi set på deres kirke og en gammel ruin.

Meningen var at sejle ud til Högbonden, en klippetop ude i Bottenhavet, hvor man kan se ud over meget af Höga Kusten, men på grund af en strid vind, var båden indstillet, så den tur har vi tilgode. Men vi fik så set lidt på Barsta Hamns Camping, som ligger helt ud til havet. Et fint sted for lystfiskere, eller folk som bare elsker at høre havet.

Men når man er på de kanter, så er der altid noget interessant lige foran en Mannaminne utroligt at man kan finde på at lægge noget så spændende uden for lands lov og ret.

Det er ikke til at vise området med billeder, det skal man selv opleve. Men jeg tog et par stykker på turen, de kan ses på denne side Landskabet Höga Kusten

Villa Fraxinus.

Fra Barsta kørte vi nordpå til Hyndtjärn, jeg havde læst om et par som havde lavet "Länets vackraste trädgård" så den måtte vi kigge lidt på. Man læser altid hvor fantastisk alting er, og når man så ser det, så bliver man så skuffet. Det var dog ikke tilfældet her. Sture og Ingelöv havde købt denne bjergtop i 1970, med det formål at lave noget, som ingen andre havde. De har fået lavet en have, ikke kun med eksotiske planter, men alt muligt som du også ser i din egen have, men på en speciel måde, der var også små bassiner med trædesten, et drivhus med spændende grønne planter, en udsigtplads hvor man kunne kigge milevidt. Deres bolig var bygget ind i naturen, så man næsten ikke så den og hele huset var fyldt med grønne planter. Man skal jo også tjene lidt penge, så Sture havde også bygget en resturant ind i naturen, den ligger i tre etager, deraf navnet "3Gröna rum" adskilt af grønne planter.

Villa Fraxinus

Det var så spændende at se denne trädgård, så vi fik lyst til en herlig frokost, det blev koldrøget laks med salat og varm sovs med urter fra haven samt nye kartofler, og de var nye selv på denne årstid. Skulle du komme omkring Höga Kusten, så husk at besøge Villa Fraxinus den er et besøg værd, også fordi Sture ikke kun er en glad havemand. Han har læst og uddannet som landskabs- og husarkitet på "Det kongelige danske akademi for den skønne kunst" på Københavns Universitet, hvilket også kommer til udtryk i hans byggestil og indretning.

Efter Hyndtjärn ville vi se noget helt andet end natur, det skulle være veteranbiler i Lunde, men de havde lukket for i år, så det blev der ikke noget af. Vi fortsatte derfor til Kramfors og så lidt på byen og forretningerne. I dag har vi været heldige med vejret, sol hele dagen, cirka 20 grader, men en del blæst.

Svenske skove, søer og elve.

Lørdag skal vi sydpå, vi starter med at følge Ångermanälven til Sollefteå, fra den lidt kedelige by Sollefteå fortsætter vi ad vej 87 mod Östersund. Ved Hammarstrand svinger vi til venstre ad vej 323 mod Bräcke. Det er høje bjerge, elve, søer, store bakker og masser af skov på disse første 200 kilometer, det er også byer som er gået helt i stå.

Bräcke som ligger ved E14, er også en by uden liv, den er kun tankstation for dem som kommer fra Sundsvall og skal på sommerferie i Östersund, på vinterferie i Åre eller skal til Norge. Så vores stop der var ganske kort. Vi er nu på E14 på vej mod Ånge, 44 kilometer mod Sundsvall og kun ned ad bakke, jeg har aldrig før kørt så langt et stykke ned ad bakke. Ånge er en lille hyggelig by med station, hvilket gør den til et knudepunkt. Vi valgte at stoppe her for at spise frokost, samt en lille slapper.

Fra Ånge mod Ljusdal er det vej 83 vi følger, det er stadig skovene, de barske klipper og masser af bakker og dale, som præger landskabet. I Ljusdal er der kaffepause, så vi stækker ben og min store lidenskab, at fotografere kirker og klokkestabler, sker også her. Det er en af de flotteste klokkestabler jeg har set, kirken er lidt speciel. En anden ting, jeg synes at svenske kirker er utrolig store, der skal ikke ligge mange huse før kirken er enorm.

Vi fortsætter mod Bollnäs, men gør lige et stop i Arbrå, der ligger også en kirke med et originalt klokkestabel fra 1600 tallet. Sidegevinst var at vi så kom til globryllup, og fik set brudepar og en masse folkedragter. Jeg fik filmet kirken og tog et par billeder af brudeparret, hvilket de ikke syntes så meget om, for de gav os ikke de store smil, måske de allerede tænkte på, hvor meget det koster at have hele det selskab til fest og ballade?

Vi nåede Bollnäs og fik set lidt på byen, hele dagen har vejret været dårligt med regnbyger, blæst og kun fjorten grader, så man bruger ikke så meget tid på at gå rundt og kigge. Men en rimelig stor by, med masser af liv.

Dalarna.

Lugnet Camping

Vi har besluttet at fortsætte til Falun, det blev en lidt kedelig tur på 100 kilometer, der var vejarbejde på de første halvtreds kilometer. De næste halvtreds trængte til vejarbejde, så der gik godt to timer med det stykke vej. Men vi nåede til Lugnet Camping og Stugby som ligger lige i hjertet af vintersportens mekka, Falun er en vintersportsby. Her klokken 22.00 ser det utrlig flot ud med lys på skihopbakkerne, som strækker sig 100 meter op i luften.

Vi startede søndag morgen med at se på Kopparberget, en af hjørnestene i svensk økonomi. Falu Gruva som det også hedder, er en kobbermine, man har gravet efter kobber siden år 1000 og man stoppede med at spænge efter kobber i 1992. Falu Gruva er mest kendt for sit dagbrud, det enorme krater som er 1500 meter i omkreds og 100 meter dybt. Hullet er dog ikke en åben mine, men er i virkeligheden resultatet af en sammenstyrtning af minegangene i 1687. Ved et held skete sammenstyrtningen på en midsommerdag, hvor alle havde en fridag. Sammenstyrtningen skete på grund af dårlig planlægning af minegange og pengegriskhed. Man producerede over 70% af alt kobber i hele verden, og tjente enorme summer af penge hjem til Sverige.

Livet i Falu Gruva var ikke ufarligt, og man skønner at over 800 mistede livet i minerne. For at skaffe arbejdskraft nok, der skulle hele tiden bruges 1000 mand for at holde driften intakt, fik man krigsfanger og staffefanger til at arbejde i minerne, for bedre at genkende dem fra almindelige arbejdere fik de et øre skåret af.

I dag er Koppaberget en del af verdens naturarv, og det er også en meget speciel ting som bør bevares. Men det har været hårdt da man gravede malm for at udvinde kobber og brændte for at finde andre grundstoffer, uden at tænke på menneskers ve og vel, der var intet som kunne gro i 3 kilometers omkreds, der var ikke træer i fem kilometers afstand af minen. Man påstod også at folk i Falun, som boede på den forkerte side af åen som delte Falun, havde en forkert farve i huden.

I dag kan man komme ned på en lille del af minegangene, så man kan se hvordan det har været, at arbejde dernede. Man skønner at alle de minegange som er tilbage dernede andrager omkring 35 kilometer, men de er ikke tilgængelige.

Gamla Staberg.

Efter sådant et besøg er det rart med noget behageligt at se på. Så vi kørte ud til Gamla Staberg, en herregård som er opført af penge fra minen. Nu står den som et minde med den flotteste urtehave og frugtplantage, museum og spisested.

Vi fortsatte mod Vika, som også har en kirke og en gammel klokkestabel, derefter mod Kungsladen, en lade som kong Gustav Vasa skjulte sig i 1620, på flugt fra danskerne. Vi fik fundet Kungsladen og var lidt stolte over at være danskere:-)

Lugnets Riksskidstadion

Falun er et sportcentrum, mest vintersport. Lugnets Riksskidstadion er stedet hvor de store skiløb sker. Så vi måtte også se lidt på dette Ski mekka og det er imponerende med skihopbakke, langrendsbaner, bandybane, skøjtestadion, svømmehal, museum og meget mere, ja det er et mekka. Men noget så jordnært som en gåtur i bykernen er nu også meget rart, så det fik vi også tid til, og et billede af Storkyrkan som velsignede alt det grusomme som skete i Falu Gruva, mod at få en rimelig gave.

Vi var også en tur i Djurås og se hvor Österdalelven og Vesterdalelven løber sammen og bliver til Dalelven. Det er en flot natur, men der er ikke så meget brusen af vand på denne årstid, man skal være der i maj måned, når de store vandmængder kommer.

Borlänge, Ludvika, Örebro og Askersund

Vi bryder op med Falun og kører sydpå, vi følger vej 50, som går helt til Askersund. Vi stopper i Borlänge for at se lidt på en industriby. Det er en industrby, der findes fire ting i den by:

Jeg kan jo have overset noget, men den by er godt nok industri.

Næste by er Ludvika, det er en hyggelig gammel by. Det så ud til at være en hyggelig campingplads de havde, men der sker for lidt til at vi vil bruge en dag der. Vi havde snakket om at gøre stop i Grängesberg, for at se deres minedrift, men det duede ikke med campingvogn på, så vi fortsatte sydpå.

Örebro er altid en spændende by, som er et besøg værd. Men vi har været der mange gange, så vi fulgte kun vej 50. I Askersund holdt vi og spiste frokost, så lidt på byen og fortsatte så et stykke mere på vej 50, inden den deler sig. Her skulle vi ad vej 49 mod Karlsborg.

Sveriges Reservhuvudstad.

Karlsborg

Karlsborg

Det virker mere fattigt på vestsiden af Vättern end på østsiden af søen, men det gælder kun til man når Karlsborg. Det er en hyggelig by, men den er jo også Sveriges reservehovedstad, så det forpligter vel?

Reservehovedstad? Kender du forklaringen, så skal du ikke klikke på Karlsborg Fästning ellers kan du læse forklaringen på den side.

Vi havde besluttet at det skulle være Karlsborg Camping vi ville være på, den ligger centralt for Karlsborgs Fästning og Göta Kanal, så det blev sådan.

Vi startede med en tur til Forsvik som er den sidste sluseby fra Østersøen, for at nå den højeste vandstand på Göta Kanal, man når op i 91,8 meter over havet. Søen Viken ligger så og venter på at man sejler til Tåtorp, for at starte nedturen mod Göteborg. Det er lidt synd at Forsvik ikke har en gæstehavn, så nogle af sejlerne kunne blive i byen og give den lidt liv. Nu sejler de væk fra byen, så der er ikke meget liv i Forsvik, vi kunne ikke finde et sted at få en is, nu det var slået om i sommer med 21 grader.

Vi var også en tur på Forsvik Bruk, et museum for hvordan man udnyttede den naturlige vandkraft i byen. Det var spændende at se hvordan byen havde klaret både at lave strøm, savværk, bådværft, sliberi og meget mere. Man har også en hal hvor man er igang med at lave en rekonstruktion af den gamle hjuldamper Eric Nordevall II, som sejlede for 150 år siden.

Efter turen til Forsvik kørte vi tilbage til Karlsborg. Byen er meget smal på et stykke, her har man så gravet igennem så Vättern er forbundet med Bottensjön. Så nu skal broen kun vippes, så kan man sejle helt til Forsvik. I Karlsborg har man også lavet en stor gæstehavn samt en lystbådehavn, det giver straks en masse liv til byen.

Göta Kanal fra Vättern til Vänern.

Vi har aldrig set alle slusestederne på dette stykke, så dem man kan nå i bil ville vi prøve at se. Forsvik er det første slusested som vi så igår, næste sted er ved Tåtorp det er et lille sted hvor der kun ligger et par huse og vejen stopper her, man skal samme vej tilbage til alfa vej. Vi forsatte til næste stop, som var Töreboda men det var mest byen vi så på, der er ikke sluser i Töreboda kun en flot gæstehavn. Vi fik dog set at BELLEVUE fra Mariestad skulle på en slusetur med en masse mennesker, så den ville vi prøve at følge.

Efter Töreboda kommer man til Hajstorps slussar her har de en speciel bro, den glider sidelæns. Vi mødte også en af de søde "Sluss Vagt" jeg ved ikke hvor mange unge piger de har ansat, men de farer afsted i Kanalbolagets gamle biler fra slusested til slusested. Hende her blev beværtet af Bellevue, og da de var ude af den sidste sluse sagde hun til os "der er kaffe og is oppe ved skabet, jeg kan ikke klare alt det jeg får, så tag i jer en kop kaffe eller en is" det var første gang vi så hende, senere på dagen, da vi mødte hende igen, vinkede og smilede hun stadig. De er friske, og de laver også noget for pengene.

Ved Hajstorp Nedre mødte vi to danske både, som var på vej hjem. Vi fik ikke snakket med dem, men den kvindelige gast på Svalen fik da udbrudt "Gud er i danske, hej med jer" og så sejlede de mod Lyrestad. Den unge slusevagt havde vi mødt før, og hun kørte også straks videre i sin gamle Mercedes.

De krogede veje førte os til Norrkvarn som også havde en bro som kørte sidelæns. Der er kun 2.2 kilometer til Lyrestad, men vi fik en længere køretur til Lyrestad, vores veninde i Mercedesen fik stoppet trafikken, så sejlerne kunne komme igennem, så vi kørte en anden vej uden om.

Lyrestad har ingen sluser, men en flot gæstehavn, og en masse bilister som bliver tossede på fritidssejlere, Göta Kanal krydser nemlig E20, og når man så kommer der med alt hvad vogntoget kan rende, så kommer der lige rødt lys og broen går op. Forbi sejler et par danskere stille og roligt og nyder naturen, og de husker altid at vinke:-) Ja det er surt at være på job.

Efter at have set på Lyrestad fortsatte vi til sidste slusested som er Sjötorp, vi startede helt nede ved Vänern, og fik samtidig set lidt på de forskellige ting som er opstillet i forbindelse med Göta Kanals 175 års jubilæum. Vi fik set de fleste af sluserne, som man kan nå med bil, senere kunne det være fint med en cykeltur langs kanalen.

Lige nu er vi mætte på oplevelser, hovedet kan næsten ikke rumme mere. Så plejer det at være tid til at køre hjem. Vi måtte dog lige en tur mere på Karlsborg Fästning, og så spise ved den lokale gæstehavn.

Efter en god nats søvn gik turen hjem til Vordingborg, vi havde regn næsten helt til Øresundsbron, men turen over Sjælland var i sol og 22 graders varme.

Tilbage til hovedsiden